LexCom PLCom er en ny produktserie fra Lauritz Knudsen, der giver dig netværk via elnettet – dermed undgår du kabling og har større båndbredde end med trådløse netværk.
Konvertering af datasignal mellem el-nettet og computeren sker i PLCom-modemet, som du forbinder med en almindelig stikkontakt. Båndbredden i netværket er op til 200 Mbps, som deles mellem de tilsluttede enheder og dækker op til 2500 m2 afhængigt af lokale forhold.
Der er ingen problemer med transmission gennem jern-armerede bygningsdele, hvilket ofte er et problem for trådløse netværk. Et PLCom kan med fordel tilsluttes et større netværk, hvor fx PLCom netværket benyttes i enkelte bygninger eller etager, som derefter forbindes med datakabler.
Et PLCom netværk opsættes let via en internet-browser med kryptering og netværks-ID, der giver høj sikkerhed.